Højdepunkter New York 5. august - 16. august 2017


5. August 2017

Vi fik nok den værste start på ferien. Vi havde godt nok ankommet til Kastrup lufthavn ca. 3 timer før check in, så vi var i god tid. Da check in blevet åbnet tog det os ca. 45 min at blive tjekket ind. Tilsyneladende var der fra vi havde booket flybilletter til vi skulle tjekke ind, en der havde kommet til at lave en dobbelt booking. Så i stedet for 3 flybilletter (Karina, Ulrik og jeg), så var der 5 flybilletter. Karina og Ulrik blev tjekket ind meget let. Da jeg skulle tjekkes ind, opstod der det problem, at jeg ikke kunne tjekkes ind. Selv da hende bag skranken prøvede at gøre det manuelt, kunne det ikke lade sig gøre. Da jeg langt om længe blev tjekket ind, skulle Karinas kørestol, også tjekkes ind. Den blev så tjekket ind i mit navn i stedet for Karinas navn, hvilket vi først opdagede senere.

Vi kommer igennem sikkerhedskontrollen ret hurtigt, men da vi allerede havde brugt 45 min ved check in, kunne vi kun nå at komme på toilet inden vi skulle ned mod gaten.

Vi kommer fra Kastrup til tiden, og ankommer også til London (hvor vi skulle mellemlande) til tiden. Da alle andre passagerer på flyet skulle ud før vi kunne komme af flyet, tog det lidt tid. Samtidig skulle Karinas kørestol findes i lastrummet og komme op til gaten. Og så skulle flyets kørestol, som kan komme ned mellem rækkerne på flyet, findes frem. Da vi langt om længe kom af flyet havde vi kun 35 min til at gaten med flyet til New York lukkede. Hvilket vil sige, at vi skulle fra ankomst gaten, igennem endnu en sikkerhedskontrol, med terminaltog fra gate A til gate B (både Gate A og B ligger i samme terminal, men ligger så langt fra hinanden at man skal med tog) og hen til gaten.
Da vi kommer igennem sikkerhedskontrollen, sker der det at Ulriks rygsæk skal igennem et ekstra sikkerhedstjek. Hvilket vi bare ikke havde tid til, nu hvor vi ikke havde særlig lang tid at gøre med. Karina og jeg forsætter hen til der hvor terminaltoget er, og venter. Vi har nok aldrig kommet så hurtigt igennem en lufthavnsterminal så hurtigt. Mens vi venter på toget kommer Ulrik. Vi kommer på toget og et par minutter efter er vi ved B Gate. Vi styrter hen til gaten. Karina spørger om hun kan nå at komme på toilet. Hun får 5 minutter.
Ulrik og jeg bliver tjekket ind ved gaten. Og der får jeg faktisk at vide, at de fra vores ankomst gate havde kontaktet vores afgangsgate, at vi var på vej. Så de var klar over, at de ting der var sket i gaten og at vi var forsinket.
Da Karinas pas bliver scannet ved gaten, bipper det for at hun skal igennem et ekstra sikkerhedskontrol. Det 3. tjek hun skal igennem på denne tur. Den første i sikkerhedskontrollen i Kastrup, så sikkerhedskontrollen i London, og så nu. 


Langt om længe kommer vi på flyet. Med alle de problemer, der var opstået med vores billetter, så ender det med at Karina og Ulrik sidder lige foran mig på turen. En smule træls, da vi jo rejste sammen men på dette tidspunkt, var jeg bare glad for at vi var på flyet, så det var som det var.

Da vi lander i JFK lufthavnen i New York, skal vi lige på toilet inden vi skal igennem paskontrollen. Det gik let og smertefrit, så indenfor 10 min, var vi ude. Da vi gik over mod terminaltoget for at komme ud til den nærmeste subway/tog station, besluttede vi at vi lige prøve at finde en af de andre terminaler først, da der var ankommet et par af dem vi skulle mødes med på turen. Vi kom desværre for sent til terminalen, da de var taget derfra. 

Så vi hoppede på toget igen, for at komme ud til subway stationen. Da vi kommer derud, finder vi ud, at den linie vi skulle med ikke kørte. Så vi måtte på noget af en tur for at komme ud til vores hotel. Vi ankom til hotellet omkring kl. 17:00 lokal tid. Taget i betragtning at vi ankom til JFK omkring kl. 13:00, så var det noget at en lang tur ud til hotellet. ;-) Vi fik tjekket ind og gik derefter op på vores værelser for at slappe af lidt.

Lidt senere besluttede vi os til at få lidt at spise. Vi sonderede området omkring hotellet, før vi fandt et sted at spise. Da vi havde spist, var vi alle trætte og besluttede os for at gå tilbage til hotellet og slappe af resten af aftenen.


6. august 2017

Søndag formiddag mødtes vi med White Collar fansene Meike, Isabelle, Vicky, Melanie og bamsen Mozart til brunch/frokost i restauranten Pretty Southern i Brooklyn. Pretty Southern er ejet af skuespilleren Willie Garson, der spillede Mozzie i tv-serien White Collar.


Jeg fik vafler med stegt kylling, sirup, flødeskum og whiskey smør. Det smagte rigtigt godt. Efter vi havde siddet og spist og havde hygget os gik vi alle ud af restauranten. Vi aftalte at gå hver til sit, da folk ville noget forskelligt. Karina, Ulrik og jeg tog en bus til Long Island City, hvor vi derefter tog subwayen til Manhattan. Der gik vi lidt rundt. Vi var også en tur inde i M&M shoppen, der ligger ved Times Square. Jeg kan rigtigt godt lide Times Square. Jeg glemmer bare altid, hvor mange mennesker der er der. 
Vi gik og hyggede os på Manhattan. Vi gik blandt forbi det teater, hvor musicallen Hamilton gik. Karina og jeg kunne se, at der stod en del mennesker udenfor bag/skuespiller indgangen, så vi regnede med, at der nok ville komme nogle skuespillere ud indenfor nærmeste fremtid. Det gjorde der også, og vi tog nogle billeder af det. Ellers gik vi rundt inden det blev tid til at få noget at spise. Vi havde aftalt med Meike, at vi kunne mødes i Bryant Park og spise. Karina, Ulrik og jeg gik forbi en Whole Foods, hvor vi købte noget at spise, som vi kunne tage med over i parken.

Vi fandt et sted og sidde og vi ventede på Meike. Da hun kom spiste vi vores medbragte mad. Meike havde selv mad med. Og så sad vi og snakkede og hyggede os inden det blev tid til at sige godnat og vi drog mod hotellet.


7. august 2017

Mandagen startede Karina, Ulrik og jeg med at få noget at spise ved en bagel forretning ikke så langt fra vores hotel. Vejret var ikke med os denne dag, da det regnede, så vi gik derhen i regnvejr. Da vi var færdige med at spise, tog vi til den nærmeste subway station for at komme ind til Manhattan. Vi skulle mødes med de andre i stormagasinet Macy's. Da der ikke var vejr til andet end indendørs aktiviteter, kunne vi jo ligeså godt være i Macy's og hygge os. Vi fandt et sted at sidde. Jeg købte noget kaffe ved Starbucks. Og så sad vi ellers og hyggede os i flere timer. 

Da flere skulle noget inden vi skulle ud og spise om aftenen sagde vi farvel til hinanden i Macy's og Karina, Ulrik og jeg drog ud på eventyr på Manhattan. Vi ville prøve at se, om vi kunne finde nogle flødeboller ved Great Northern Food Hall på Grand Central Terminal. Manden bag Great Northern Food Hall er Claus Meyer, så man kan finde en del danske varer der. Og da vi skulle til fødselsdag dagen efter, ville vi give flødeboller, da det jo er en dansk tradition, at give flødeboller til ens fødselsdag. 

De have desværre ikke nogen, da vi kom, så vi måtte gå derfra tomhændet. Det var så også tid til, at vi skulle hen mod restauranten Martinique, hvor vi skulle spise med de andre. Vi var de sidste, der ankom til restauranten. Da vi kom hen til vores pladser fik vi menu kortene og kiggede dem igennem. Jeg fandt ret hurtigt, hvad jeg gerne ville have og spise. En pepperoni pizza. Vi var 3, der gerne ville have rødvin, så jeg fik æren af, at finde en flaske. Det er nok den dyreste flaske rødvin, jeg nogensinde har valgt. Den kostede mellem 400-500 kr. og så var det endda den billigste på kortet. Rødvinen var god og det var maden også.

Nogle af os sad lidt og ventede til det blev midnat, så vi kunne synge fødselsdagssang for hende der fyldte rundt. Da det var gjort, forlod vi restauranten og vi sagde godnat. Dernæst gik vi mod den nærmeste subway station, så vi kunne komme tilbage til hotellet.

8. august 2017

Dette var dagen for Astrids fødselsdag. Jeg vågnede en smule tidligt, og da vi ikke kunne finde nogle flødeboller dagen før besluttede jeg mig til at stå op og gøre mig klar, så jeg kunne tage ind til Grand Central Terminal for at se, om jeg kunne finde nogle. 

Da jeg kommer derind, er der ikke kommet flødeboller ind til dem, det vil der nok gøre lidt senere på ugen. Jeg forklarer med et smil på læben, ekspedienten at de skulle bruges i dag til en fødselsdag, men at det var der jo ikke noget at gøre ved. Mens jeg er der, køber jeg 3 frøsnappere. En til Karina, Ulrik og jeg.

Derefter drager jeg tilbage mod hotellet, og slapper lidt af på værelset, før jeg tager op til Karina og Ulriks værelse.  Da vi alle er klar, tager vi af sted mod subway stationen, så vi kan komme op til Central Park, hvor vi er inviteret til fødselsdagspicnic

På vej op mod Central Park kommer vi fordi den bygning, hvor John Lennon boede og blev skudt og dræbt. Der står 2 vagter, som lægger mærke til os, da vi har danske, tyske, fransk, canadisk, amerikanske og italiensk flag hængende fra kørestol og tasker samt jeg holder nogen flag også. 

Astrid, Meike og Isabelle sidder og venter på et hjørne, så vi går derhen. Vi siger tillykke til Astrid og sætter os ned og venter på at de andre kommer. Der går ikke så længe fra vi er ankommet indtil maden og drikke ankommer. Da både Silke, hendes mand Carsten, Vicky og Melanie er ankommet begynder vi at gå op mod det sted, som vi har valgt at det er der vi skal være. 

Vi får tingene op af kurvene, tæpperne lagt på græsset. Så fik Astrid hendes gaver og hun åbnede dem. Da hun var færdig gik vi i gang med at spise.Og så sad vi ellers og hyggede os i det dejlige vejr. I løbet af eftermiddagen syntes vi alle det var på tide, at gå. Så vi fik pakket alle tæpper og kurve sammen. De skulle ikke afleveres tilbage, så nogle af tingene blev fordelt i mellem os. Jeg fik en kurv, som nu står så fint hjemme hos mig.

Da vi gik fra Central Park, gik vi forbi den samme bygning som vi gjorde, da vi gik op mod Central Park. En af de 2 vagter, var der stadig og der var en ny vagt der. Vi kunne høre, at den ene hviskede til den anden, at det var dem med flagene tidligere på dagen. Det grinte vi lidt af.

Senere på aftenen havde vi aftalt, at vi alle skulle mødes på en rooftop bar på Manhattan. Vi ankom, og ventede på at de andre kom. Vi bestilte noget at drikke. Vi havde en rigtig sød servitrice. Vi hyggede os rigtigt meget. Og vi gik først fra rooftop baren efter midnat. Det gjorde også, at jeg var noget træt, samtidig med, at jeg ikke var helt ædru.

Karina, Ulrik og jeg var tilbage på hotellet omkring kl. 1.

9. august 2017

Denne dag blev brugt som en lidt afslapnings dag indtil at vi skulle have gjort klar til den White Collar Mini Convention, som vi afholdte på det hotel, hvor Karina, Ulrik og jeg boede. 

Formiddagstimerne blev brugt på at gå lidt rundt i området omkring hotellet. Og vi fik lidt at spise på den lokale Dunkin' Donuts. De tidlige eftermiddagstimer var på vores værelser på hotellet og slappede af, og ladede op til om aftenen. 

Jeg fik gjort mig klar. Jeg havde valgt at klæde mig som en af roller fra serien.  Jeg gik op til Karina og Ulriks værelse. Vi gik ned til lokalet vi havde booket og begyndte at dække op. Og fik sat ting her og der, der var relateret til tv-serien.

Lidt efter lidt begyndte folk at ankomme, og da alle var der, var vi omkring 20-25 mennesker. Så det var et ok antal mennesker for en Mini Convention. Omkring kl. 19 havde vi et Skype samtale med Tim Dekay, der spiller Peter Burke i White Collar. Det var lidt surrealistisk, at godt nok var han ikke fysisk tilstede, men vi sad og snakkede med ham. En god og sjov samtale med ham, som varede omkring 20-25 minutter. Der udover, var der små klip fra nogle af de andre skuespillere og nogle af dem bag kameraet. Der var desuden mad og drikke til arrangementet. Det var et rigtigt godt arrangement, når man tænker på, at det var planlagt på kort tid. Arrangementet i sig selv var en succes.

Da arrangementet var ovre og vi havde fået ryddet op efter os, gik jeg tilbage til mit værelse.


10. august 2017

Vi startede med, at vi skulle mødes med de andre Collars på en diner til morgenmad/brunch. Vi skulle samtidig mødes med Whitney, en New Yorker som havde hjulpet os med planlægningen af mini conventionen. Da Karina, Ulrik og jeg ankommer til dineren, er Whitney ankommet som den første. Vi siger goddag, og sætter os ned ved bordet. Lidt efter lidt kommer de andre. Da vi alle er der, får vi bestilt det vi skal have. Jeg bestiller en French Toast Deluxe. Der er French Toast, bacon, pølser, æg og skinke. Der var så meget, at jeg ikke kunne spise det hele.

Meike var den første til at gå, da hun skulle nogle få ting inden hun var på hjem mod Tyskland, så vi sagde farvel til hende. Lidt senere var der ved at være opbrud, da de resterende ville ud og opleve New York.

Senere gik Karina, Ulrik og jeg ud oplevede Manhattan. Vi gik blandt andet ned til Battery Park, der ligger ved vandet. Vi var også en tur i Chinatown og da vi havde vandret rundt lidt fandt Karina og Ulrik et tempel, som de godt kunne tænke sig at komme ind i. Da jeg ikke havde så meget lyst til det, gik de ind i templet og jeg forsatte med at gå lidt rundt i Chinatown, indtil jeg kom ned til en plads, hvor jeg satte mig og nød solen indtil Karina og Ulrik kom. 

Da vi gik fra Chinatown kom jeg til at kigge ned af en sidegade og opdagede det var Little Italy, så vi tog en tur op af den sidegade, for at komme op til Midtown Manhattan igen.

Senere på aftenen ledte Karina og jeg efter nogle store billboards for Amazon serien The Last Tycoon, der var omkring Broadway og Times Square. Vi fandt dem og tog nogle billeder af dem. 

11. august 2017

Vi mødtes med de resterende Collars til fronkost på en restaurant, der hed Jane's. Da vi havde siddet og nydt vores mad og hygget sammen, besluttede vi alle, at det var på tide, at vi skulle videre. Astrid og Vicky skulle til Baseball kamp senere samme aften, så de ville gerne nå noget inden da. 

Karina, Ulrik og jeg besluttede senere at tage op til Queens for at finde Fordham University, som var blevet brugt i White Collar. Dette var også min første tur til Queens området. Fordham University er stort, og det var første gang jeg faktisk gik rundt på et campus. Vi fik faktisk en del tid til at gå ved at gå rundt ved Fordham University.

Da vi var færdige endte vi til sidst oppe ved Columbus Circle ved en af indgangene til Central Park. Derfra endte vi nede omkring Times Square. Og vi fandt 6½ avenue. Lidt sjovt at der ligger en ½ halv avenue i New York. I bund og grund er det egentligt kun en smøge, der har fået betegnelsen en ½ avenue.

12. august 2017

Vi havde aftalt at mødes med nogle af dem vi havde været sammen med på turen på bageriet Dominique Ansel, som er der hvor den første cronut (ordet er en blanding af en croissant og en donut). Det endte med at Ulrik og jeg tog afsted, da Karina ikke havde sovet så godt og heller ikke havde det så godt så hun ville sove lidt længere. Da vi ankommer til bageriet er Vicky og Isabelle der allerede og sidder ved et bord. Ulrik og jeg stiller os i den noget lange kø. Det er et rimeligt populært bageri i New York. Mens vi står i køen kommer Astrid. Da det bliver vores tur får vi bestilt og får vores cronuts. 

Vi sætter os ved bordet sammen med Vicky og Isabelle og spiser vores cronuts. Da vi er færdige sidder vi lidt og hygger inden vi alle forlader bageriet og siger farvel. Ulrik og jeg tager tilbage til hotellet.

Senere mødtes vi med Astrid og tog op til Fort Totten som er en gammel fæstning fra den amerikanske borgerkrig, som ligger i den nordlige del af Queens ud til vandet. Grunden vi egenligt tog derop, var fordi at området var blevet brugt til nogle optagelser af White Collar. Et meget spændende område.

Da vi færdige ved Fort Totten tog vi bussen tilbage til Koreatown, hvor vi fik noget at spise før vi tog af sted ind mod Manhattan. Der gik vi ned ved Hudson River i et stykke tid. 

Vi sagde farvel til Astrid, da vi stod på subway stationen, da hun skulle mod Canada dagen efter. Da vi havde sagt farvel fandt Karina, Ulrik og jeg perronen, så vi kunne komme med det rette tog mod Long Island City og vores hotel.

13. august 2017

Dette var den første dag, hvor det kun var Karina, Ulrik og jeg. Og det var faktisk en lille smule underligt, ikke at skulle mødes med de andre. 

Vi bestemte os for at tage op til Bronx, for at tage i botanisk have eller Bronx Zoo. Området omkring botanisk have og Bronx Zoo er åbenbart ikke helt for gående, for vi kunne slet ikke finde indgangen til botanisk have så vi endte med at tage i Bronx Zoo i stedet for.

Bronx Zoo er som alle andre zoologiske haver. Det der er lidt specielt ved amerikanske zoologiske haver, er blandet andet at når man går inde ved fuglene, så er der fuglelyde på bånd samtidig med, at man kan høre fuglene "live" også. Det er en smule underligt. 


Vi fik en del tid til at gå inde i Bronx Zoo. Vi gik først, da de lukkede. Vi besluttede at vi ville have noget at spise på den nye Wahlburgers restaurant, der næsten havde åbnet i Upper East Side.

Vi fik et bord på Wahlburgers og fik bestilt vores mad. Vi fik nogle af de bedste løgringe, jeg nogensinde har smagt. De var virkelige sprøde. Vi fik også en dessert til deling, da den var kolossal. 


Da vi var færdige, betalte vi og gik. Vi gik ned mod subwayen, så vi kunne komme hjem til hotellet.

14. august 2017

Vi havde besluttet os til at se The 9/11 Memorial Museum, da der ikke var nogen af os, der havde været inde og se det før. Det er et meget stort museum, som godt kan tage flere timer at opleve. Det fandt vi i hvert fald ud af, da vi var derinde.

Det er et utroligt spændende museum, selvom det også er psykisk hårdt gå derinde. Specielt med historierne fra folk, som oplevede angrebet den 11. september. Og der var en tidslinje for hele dagen d. 11. september, fra før angrebet helt indtil midnat. Og hvad der skete forskellige steder, hvornår præsidenten fik noget at vide osv. Samtidig er museumet bygget omkring et af de gamle tårne. Så når man går derinde, kan man se noget af det gamle tårn. Det er et musem, jeg helt og aldeles vil anbefale til folk at opleve, når de er i New York. For de vil få rigtigt meget ud af det. 

Vi tog op forbi Grand Central Terminal, for der var dele af stationen, som vi ikke havde set endnu. Vi endte med at få noget at spise i den store spise afdeling. Og der fandt vi en afdeling af bageriet Magnolia Bakery, som laver cupcakes. Så vi købte 5 cupcakes. En til Ulrik og 2 til Karina og jeg. 

Senere tog vi ind til Broadway, da Isabelle på turen havde været inde og se musicallen Cats og havde købt en pude formet som et kattehoved. Hun havde desværre mistet puden på turen hjem til Frankrig, så vi ville prøve at se, om vi kunne købe en. Så da musicallen var færdig omkring 22:10 gik jeg ind i foyeren og fik købt en pude til Isabelle (som jeg sendte til hende, efter jeg kom hjem).

Derefter tog vi subwayen tilbage til Long Island City og hotellet.

15. august 2017

Nu var det afrejsedag. Vi fik gjort klar og fik tjekket ud til kl. 11.00. Da vi havde nogle timer inden afgang fra New York gik vi ud og oplevede Long Island City. I området lå der et museum, der hed Museum Of The Moving Image. Så vi besluttede, at vi vil se, hvad det var. 

Det var et ret spændende museum, som tog udgangspunkt i film og tv, meget af det som man ikke ser som publikum. Blandet andet lyd, visuelle effekter osv. Når man kom ind i selve museet, startede man med gå igennem en Jim Henson udstilling. Jim Henson er manden bag blandet andet Fragglerne og Muppet Show.

Da vi var igennem hele museet gik vi ud i hvad der var en ordentlig omgang regn, som skulle vise sig at vare et stykke tid. Vi fandt en Starbucks, hvor vi fik noget at spise og kunne sidde mens regnen styrtede ned udenfor. Efter et stykke tid endte vi med at gå ud, for at komme hen til en bus. Vi blev godt nok en del våde.

Så da vi kom tilbage til hotellet, lånte vi deres toilet, så vi kunne skifte til noget andet tøj inden vi tog ud mod lufthavnen. Det var lidt lettere, at komme med subwayen denne gang end da vi ankom til New York.


Da vi ankom til lufthavnen var der en lang kø til check in. Da det langt om længe blev vores tur, var vi ved at tro at det var på vej til at gå galt igen, da hende bag skranken spørger os om vi var 5 personer. Der måtte vi så sige nej, vi var kun 3. Men vores check in gik faktisk let og smertefrit og vi var også ret hurtige igennem sikkerhedskontrollen.

Vi nåede kun at komme på toilet inden vi skulle på flyet på vej mod London. Vi kommer på flyet og det letter til tiden.


16. august 2017

Vi ankommer til London, og kommer let af flyet. Vi kommer også let igennem sikkerhedskontrollen, og vi har lidt tid til at købe lidt at drikke og lidt snacks inden vi går mod gaten til flyet mod København.

Vi kommer på flyet og det letter også til tiden. Og vi ankommer også til København til tiden. Da vi kommer af flyet, går vi mod bagagebåndet og venter på vores kufferter. Da de er kommet på båndet tager vi dem og går mod toiletterne, hvor Karina og jeg lige skal nette os inden vi tager direkte ud til en bogreception.

Da vi kommer ud i ankomsthallen bliver jeg ved med at gå og kan pludselig høre Karina kalde på mig. Jeg vender mig om, og opdager Ulriks forældre, der er kommet for at tage i mod os.

Ulriks forældre tager vores kufferter ud til Ulrik, og så kan vi tage videre mod bogreceptionen uden kufferter. Vi kommer lidt før tiden til bogreceptionen. Det tager lidt tid inden Joe opdager os. Han kommer hen og hilser og snakker lidt med os inden han går videre. 


Vi er ved bogreceptionen i et stykke tid før vi er nødt til at tage afsted, så Karina og jeg kan nå at hente vores kufferterne ved Ulrik inden vi skal med færgen mod Jylland. Så vi siger farvel og går mod toget.

Da vi kommer ud til Ulrik, tager jeg op og henter kufferterne. Vi siger farvel til Ulrik og tager mod Odden.

Karina og jeg kommer på færgen og omkring en time senere er vi i Århus. Vi kommer af færgen og kører mod Randers.

Da jeg kommer hjem til mig selv, pakker jeg ud inden jeg går i seng efter en rigtig god ferie med gode venner og hyggelige stunder med en masse søde mennesker.

Comments