Så
var dagen kommet, hvor jeg skulle til New York. Jeg havde overnattet
hos mine forældre, så vi stod op, og fik gjort os klar til at komme
af sted. Jeg skulle med fly til Amsterdam kl. 10.05 fra Billund og
skulle boarde omkring 9.35.
Omkring kl. 7.40 ankom vil til Billund lufthavn. Vi sagde farvel og jeg gik ind. Jeg fik afleveret min kuffert, og kom igennem sikkerhedskontrollen ret hurtigt. Så skulle jeg ellers fordrive tiden i ca. 1½ time inden jeg skulle boarde.
Omkring kl. 7.40 ankom vil til Billund lufthavn. Vi sagde farvel og jeg gik ind. Jeg fik afleveret min kuffert, og kom igennem sikkerhedskontrollen ret hurtigt. Så skulle jeg ellers fordrive tiden i ca. 1½ time inden jeg skulle boarde.
Kl 9.35 boardede flyet, og flyet kom af sted til tiden. Og flyet ankom til Amsterdam en time efter. Da jeg kom af flyet fandt jeg ud af, hvor jeg skulle hen for at komme videre til Newark. Da jeg ankom til området, skulle jeg igennem et tjek ved Delta (det flyselskab, jeg skulle flyve til Newark med). Da jeg havde været igennem tjekket, gik jeg lidt rundt og osede indtil jeg skulle hen til gaten. Flyet begyndte at boarde til tiden, og flyet taxiede også ud før tiden, men der var lidt ventetid, før flyet kunne komme i luften, da der var 5 fly før os, der skulle af sted. Da vi var i luften gik der ikke lang tid, før jeg fik noget at drikke og snacks. Og kort tid derefter, fik jeg frokost. Derefter slappede jeg lidt af. Jeg fik sovet en smule. Faktisk mere end de andre gange, jeg har været af sted. Efter ca. 8 timer i luften ankom vi til Newark lufthavn.
Jeg kom ret hurtigt ud af flyet, og så skulle jeg igennem paskontrollen. Efter 20 minutter var jeg igennem og jeg gik ud til bagagebåndet og fandt min kuffert. Og nu skulle jeg ud og finde en taxa, der kunne køre mig til New York. Jeg kom ud, og der var ikke gået 5 minutter før jeg sad i en taxa mod New York. Ca. 45 minutter senere holdte taxaen foran mit hotel. Jeg nåede egentligt ikke at se min kuffert, for der var en medarbejder fra hotellet, der tog den fra bagagerummet i taxaen, og gik ind mens jeg fik betalt chaufføren. Jeg gik ind på hotellet, der hed Hotel Chandler, og fik tjekket ind. Da jeg havde fået nøglen til værelset tog medarbejderen min kuffert hen til en af de 2 elevatorer og det samme gjorde jeg. Vi kom op på 12. etage og fandt mit værelse. Kom ind og medarbejderen satte kufferten og gik.
Jeg gik lidt rundt og tjekkede værelset, for at se hvad der var og hvordan badeværelset så ud. Tog nogle billeder af værelset. Og så fik jeg pakket ud. Mens jeg pakkede ringede telefonen på værelset. Det var receptionen, der ville høre om værelset, var godt nok. Det sagde jeg, det var. Efter jeg havde fået pakket ud, ville jeg ud og se lidt af New York. Det var sidste på eftermiddagen og jeg var så småt ved at være sulten. Så jeg gik ud og fandt noget at spise. Da jeg var færdig og var på vej mod hotellet igen, gik jeg forbi en forretning og købte noget vand og lidt morgenmad til mandag morgen. Resten af aftenen slappede jeg af på værelset, da jeg trods alt, var en smule træt ovenpå turen til New York.
Mandag d. 17. august
Jeg fik ikke sovet meget grundet jetlaggen. Så jeg vågnede omkring kl. 4. og så kunne jeg ikke sove mere. En smule træls, men det var der jo ikke noget at gøre ved. Jeg lå lidt og løste kryds & tværs, men det hjalp ikke særligt meget, så jeg endte med at tænde for fjernsynet på værelset, og så lå jeg ellers og så tv indtil omkring kl. 8., hvor jeg syntes det var på tide at stå op. Så jeg stod op og gik i bad, fik spist det morgen, jeg havde købt om søndagen.
Da klokken var mellem 10-11 bestemte jeg mig til at tage ud opleve New York. Jeg havde egentligt ikke bestemt hvad jeg skulle lave, men jeg vidste, jeg vil tage op i mod Times Square.
Da jeg gik ud af døren, fra mit værelse bestemte jeg mig til
at tage trapperne ned i stedet for at tage elevatoren. Så jeg gik ned og hen
til hoveddøren på hotellet, da jeg kom derned, stod der en af medarbejderne og
åbnede døren for mig.
Jeg gik ud i den noget varme luft, da jeg var ankommet i starten af en kort hedebølge. Jeg gik indtil jeg kom til gaden Broadway. Og så gik jeg ellers op af, indtil jeg blev mødt af en masse mennesker. Så var jeg godt klar over, at jeg nok ikke var så langt fra Times Square. Og ganske rigtigt, jeg var ankommet til Times Square. Området, er nok lidt større i virkeligheden end jeg troede. Jeg vidste der lå en Tim Hortons (den canadiske udgave af Starbucks, de har bare bedre kaffe) i området. Da jeg havde tjekket adressen inden jeg var taget af sted fra hotellet vidste jeg ca, hvor jeg skulle hen. Jeg fandt den og købte noget kaffe og en muffin. Da jeg gik derfra med kaffen og muffinen, gik jeg op til Times Square og satte mig ved et bord. Så mens jeg drak kaffen og spiste nød jeg udsigten over Times Square.
Jeg havde set, at Madame Tussauds lå på samme gade som Tim Hortons, så da jeg var færdig med kaffen og muffinen gik jeg tur til Madame Tussauds og spenderede noget tid der. Da jeg var færdig der, gik jeg en tur i Ripley’s Believe or Not, som lå lige ved siden af. Efter det gik jeg lidt rundt i området Times Square. Jeg bestemte mig for at tage en tur forbi Toys n’Us, da jeg skulle ind og se det pariserhjul, de har. Jeg gik lidt rundt derinde i et stykke tid. Selv derinde kunne man købe NY souvernirs.
Efter at have gået rundt et stykke tid, bestemte jeg mig til at gå tilbage til hotellet for at slappe lidt af. Senere begyndte jeg at blive sulten, så jeg gik ud for at få noget at spise. Jeg fandt et sted og spise. Og da jeg var færdig, gik jeg lidt rundt før jeg gik tilbage til hotellet.
Tirsdag d. 18. august
Jeg fik sovet lidt længere. Men vågnede alligevel omkring
kl. 7. Lå lidt og slappede af og så noget fjernsyn inden jeg stod op, fik noget
morgenmad og fik mig gjort klar til at komme ud. Jeg havde bestemt mig til, at
jeg ville se Flatiron bygningen og så ellers tage dagen, som den kom.
Jeg forlod hotellet og begyndte at gå ned af 5th Avenue. Jeg
skulle ikke gå særligt, langt før jeg fandt Flatiron bygningen. Bygningen er
speciel bygning, da den ligner lidt en trekant. Og bygningen er noget ”flad”. I området omkring Flatiron bygningen ligger der
en park der hedder, Madison Square Park. Jeg gik derned, og fandt et sted og
sidde. Og så nød jeg lidt udsigten og det gode vejr, før jeg gik videre.
Jeg havde et par ting (cd/dvd), som jeg skulle finde. Og jeg havde fundet ud af, at der lå en Best Buy (en forretning a la El Giganten) i området omkring Flatiron, så jeg fandt forretningen. Og jeg fandt egentligt ret hurtigt både cd og dvd. Så de blev købt. Jeg havde fundet ud af hjemmefra, at Tiger havde åbnet deres første forretning i USA, og det var på Broadway i New York. Og da jeg ikke var særligt langt væk i forhold til forretningen gik jeg derhen for at se om, den havde det samme koncept, som herhjemme. Den havde den. Det var en lidt underlig følelse, at gå rundt derinde. Jeg købte en lille gave til Jaime. Dernæst gik jeg egentligt bare rundt i området og kiggede på bygningerne indtil jeg bestemte mig til, at gå op langs 5th Avenue igen.
Jeg havde et par ting (cd/dvd), som jeg skulle finde. Og jeg havde fundet ud af, at der lå en Best Buy (en forretning a la El Giganten) i området omkring Flatiron, så jeg fandt forretningen. Og jeg fandt egentligt ret hurtigt både cd og dvd. Så de blev købt. Jeg havde fundet ud af hjemmefra, at Tiger havde åbnet deres første forretning i USA, og det var på Broadway i New York. Og da jeg ikke var særligt langt væk i forhold til forretningen gik jeg derhen for at se om, den havde det samme koncept, som herhjemme. Den havde den. Det var en lidt underlig følelse, at gå rundt derinde. Jeg købte en lille gave til Jaime. Dernæst gik jeg egentligt bare rundt i området og kiggede på bygningerne indtil jeg bestemte mig til, at gå op langs 5th Avenue igen.
Da jeg gik op langs 5th Avenue, kom jeg forbi Rockefeller Center. Rockefeller Center kender mange som stedet, hvor der står et stort juletræ op til jul. Jeg gik ind i nogle af de butikker, der ligger ved Rockefeller Center, bare for at ose. Så gik jeg ellers videre op af 5th Avenue. Jeg kom til smykkeforretningen Tiffany & Co, som blev berømt i filmen "Breakfast at Tiffany’s" med Audrey Hepburn. Jeg skulle lige ind og se butikken. Det var på en gang spændende at se butikken men samtidig følte jeg mig en smule "malplaceret", da smykkerne er så dyre, at jeg ikke havde råd til at købe noget.
Da jeg var kommet hen til hvor Central Park starter fra 5th Avenue siden, vendte jeg om, da jeg hellere ville tage en anden dag til Central Park, og bruge flere timer, da parken er meget stor. Da jeg gik ned af 5th Avenue, kom jeg til en restaurant der hedder TGI Fridays, hvor jeg bestemte mig til at spise frokost.
Da jeg var færdig, gik jeg tilbage til hotellet og slappede
lidt af. Da det var tid til aftensmad, gik jeg ud og fandt et sted og spise. Da
jeg var færdig, gik jeg tilbage til hotellet, og slappede af resten af aftenen.
Onsdag d. 19. august
I dag skulle jeg se musicalen Finding Neverland. Jeg havde
bestemt mig til at blive på hotellet om formiddagen, da jeg først skulle i
teatret til kl. 14.00. Så kunne jeg bruge tiden på at slappe af, og gøre mig
klar.
Jeg vil ikke skrive så meget om selve oplevelsen her i dagbogen, da jeg har skrevet et indlæg omkring det: Finding Neverland - The Musical
Efter jeg havde set musicalen, gik jeg lidt rundt omkring
Times Square, indtil det var tid til at spise aftensmad. Jeg fandt et sted, og
spise. Og da jeg var færdig der, gik jeg tilbage til hotellet, for at
reflektere over dagens oplevelse.
Torsdag d. 20. august
Denne dag havde jeg besluttet mig til at tage en tur ned til
downtown New York. Jeg vågnede mellem 7-8, så igen slappede jeg af, med at se
noget fjernsyn inden jeg stod op, og fik gjort mig klar til at gå ud af døren.
Jeg hen til Broadway og så begyndte jeg ellers at gå ned mod
downtown. Mens jeg gik kiggede jeg på bygningerne, og hvordan de enkelte
områder så ud. Jeg tog nogle ophold undervejs, da der stadig var meget varm og
luftfugtigheden var høj, så der skulle ikke særligt meget til, før man svedte.
Jeg havde også vand med til at slukke tørsten.
Da jeg gik nede i downtown, kom jeg først forbi Ground Zero,
der hvor terrorangrebet fandt sted d. 11. september 2001. Det var underligt, at
være der, da det er en hændelse, der ændrede hele verden i splitsekund. Jeg
havde en vis respekt, mens jeg gik i området. Jeg kom også forbi Wall Street.
Jeg må nok ærlig indrømme, at jeg blev noget skuffet, da jeg så gaden. Man har
altid hørt så meget om Wall Street, mest da det er den amerikanske børs ligger.
Gaden er en sidegade til Broadway. Det meste af gaden er lukket af for biler,
samt at gaden ikke er særlig lang. Da jeg var færdig ned af Wall Street, gik
jeg op til Broadway igen og forsatte ned af, indtil at Broadway endte. Alt i
alt, havde gå turen taget omkring en time fra mit hotel til enden af Broadway
med smutturen til Ground Zero og ned af Wall Street. I enden, var færgen mod
Staten Island. Færgen er en pendler færge, der sejler mellem øen New York og
øen Staten Island. På færgeturen, der tager ca. 20-25 minutter kan man se
Frihedsgudinden. Færgen er gratis. Jeg havde bestemt forhånd at jeg ville tage
en tur med færgen, så da jeg jo ligesom var der, kunne jeg tage færgen.
Da jeg kom hen til køen, var jeg heldig. For vi havde ikke
ventet i mere end 5 minutter, før vi kom på færgen. Jeg kom hurtigt hen, og stå
ved et af vinduerne (der var åbne), så jeg havde rig mulighed for at nyde
udsigten af New York fra vand siden. Jeg fik også taget en del billeder. Både
af frihedsgudinden og af skylinen over New York. Da vi næsten var kommet til
Staten Island, skulle jeg tage en beslutning om, jeg skulle opleve øen lidt
eller om jeg skulle med færgen igen med det samme. Det endte med, at jeg tog
med færgen med det samme, efter vi var kommet til øen. På turen over med New
York, stillede jeg mig på den anden side af færgen, så jeg fik en anden udsigt,
end den jeg havde set på vej på Staten Island. Og igen havde jeg en
vinduesplads.
Da vi var kommet tilbage til New York, gik jeg rundt omkring
Battery Park. Meget af parken var lukket af pga. renoveringer. Så jeg kunne
ikke nyde parken så meget. Men der var næsten lige blevet indviet en karrusel i
parken, som jeg lige fik et glimt af. Efter have gået lidt rundt, bestemte jeg mig
til, at gå tilbage mod hotellet. Jeg holdte en pause, da jeg var ved Union Square
Park. Skulle lige sidde lidt ned og have noget vand. Jeg kom tilbage til
hotellet, og slappede af.
Om aftenen gik jeg op til Times Square, hvor jeg på en af
sidegaderne fandt endnu en TGI Fridays. Så jeg gik derind og fik min aftensmad.
Da jeg var færdig gik jeg ud til Times Square igen. Jeg havde hjemmefra
besluttet mig til, at jeg vil opleve New York by night. Og da jeg er mørkeræd,
kræver det lidt overvindelse. Men denne aften var jeg besluttet på, at jeg
skulle opleve New York mens det var mørket. Da mørket faldt på gik jeg på Times
Square, og det var en lidt anderledes oplevelse, at se Times Square i mørke end
i dagslys.
Da jeg havde gået rundt lidt, gik jeg tilbage mod hotellet.
Fredag d. 21. august
Jeg havde åbenbart ikke rigtigt fået mit sovehjerte med mig,
for igen vågnede jeg mellem 7-8. Denne dag skulle bruges i området omkring
Central Park. Jeg kom op, fik gjort mig klar og gik ud af døren.
Jeg gik op af Broadway indtil jeg nåede starten af Central
Park. Inden jeg tog turen ind i Central Park, tog jeg lige ind i et lille
storcenter (der ligger ved Columbus Circle). Da jeg havde kigget derinde, gik
jeg over i Central Park. Dagens tur derinde var blandt andet for at finde
Strawberry Fields, som er den memorial, der er lavet til John Lennon. Jeg nød
vejret og parken mens jeg prøvede at finde Strawberry Fields. Til sidst fandt
jeg det, og fik taget et billede. Ellers gik jeg bare rundt. Fandt nogle
klipper en gang i mellem, hvor jeg kunne nyde udsigten over skylinen.
Da jeg havde gået rundt i Central Park i nogle timer, gik
jeg tilbage af mod hotellet. Igen gik jeg af Broadway, og kiggede en gang i
mellem sidegaderne, for at se om der var noget interessant. Der var nogle
enkelte butikker, som jeg så var inde i.
Efter at have slappet af på hotellet, gik jeg ud og fandt
noget at spise. Jeg valgte en diner, der hedder Tick Tock Diner, som lå ved
siden af hotellet The New Yorker. Da jeg var færdig med at spise og havde
betalt gik jeg ud og nød nogle timer i området, inden jeg gik tilbage til
hotellet.
Lørdag d. 22. august
Denne morgen slappede jeg af, selvom jeg havde vågnet
tidligt. Jeg havde ikke rigtigt fået lavet nogen planer foruden, at jeg skulle
ud og spise sammen med min veninde Jaime om aftenen. Jeg sad og så noget
fjernsyn, og kiggede lidt på, hvad der var ting jeg kunne give mig til, inden
jeg skulle ud om aftenen.
Jeg endte mig med at tage ud og finde, hvor det danske
konsulat i New York. Både for nysgerrighedens skyld men samtidig også for, at
hvis der nu skete et og heller andet, der gjorde at jeg havde brug for dem, så
vidste jeg hvor de lå.
Jeg vidste konsulaten lå på 2nd Avenue et lille stykke nordpå fra hvor jeg boede og samt lidt nordpå fra FN bygningen i New York. Så jeg gik hen mod FN bygningen og derfra gik jeg så op til 2nd Avenue og fandt bygningen, hvor konsulatet ligger. Det er ret pudsigt, at bygningen konsulatet ligger i hedder Dag Hammarskjold Plaza. Og den amerikanske ambassade i København ligger på Dag Hammarskjolds Alle.
Jeg vidste konsulaten lå på 2nd Avenue et lille stykke nordpå fra hvor jeg boede og samt lidt nordpå fra FN bygningen i New York. Så jeg gik hen mod FN bygningen og derfra gik jeg så op til 2nd Avenue og fandt bygningen, hvor konsulatet ligger. Det er ret pudsigt, at bygningen konsulatet ligger i hedder Dag Hammarskjold Plaza. Og den amerikanske ambassade i København ligger på Dag Hammarskjolds Alle.
Der fra gik jeg over på Lexington Avenue, og fandt Chrysler
bygningen. Og da jeg havde fundet den, gik jeg videre over mod Times Square.
Jeg bestemte mig til at se om jeg kunne få nogle af skuespillerne fra Finding
Neverlands autografer inden jeg skulle ud og spise med Jaime. Jeg gik over mod
teatret, og ventede til at de kom ud. Jeg fik nogle stykker men jeg fik ikke
Matthew Morrisons, da han ikke var den dag. Og da jeg skulle videre og møde
Jaime gik jeg.
Jeg skyndte mig så meget som jeg kunne, få at nå at komme op
til Alice’s Tea Cup. Men jeg blev lidt
forsinket. Jeg så Jaime og vi sagde goddag til hinanden. Vi fik et bord og vi
satte os ned. Vi snakkede lidt, inden vi bestilte noget at spise. Jeg
gav Jaime, den gave jeg havde med. Det var et postkort over Randers, En dansk
trold på en magnet. Samt de klemmer, jeg havde købt i Flying Tiger tidligere på
ugen. Alle tingene lå i posen fra Flying Tiger. Jaime blev oprigtigt glad for
gaven. Og det var jeg glad for.Da vi var
færdige, gik vi ned mod mit hotel. Vi fik snakket en del på vej derned. Vi gik
ind på hotellet, og fik lidt kaffe og snakkede lidt før vi sagde godnat og
Jaime gik. Jeg gik op på værelset og gjorde mig klar til at gå i seng.
Søndag d. 23. august
Igen som alle de andre dage, vågnede jeg tidligt. Jeg skulle
lige have fundet ud af, hvad jeg skulle lave denne dag.
Da jeg ikke havde fået Matthew Morrisons autograf om
lørdagen, havde jeg bestemt mig til, at jeg vil prøve igen denne dag. Den
eneste forestilling de havde denne dag var klokken 3. Og da forestillingen
varede ca. 2 timer og 35 minutter. Så skulle jeg være inde ved teatret til
omkring kl. 17.35.
Så nu skulle jeg bare have fundet ud af, hvad jeg skulle
lave før det. Jeg havde ikke set Grand Central Terminal endnu, så den kunne jeg
tage ind og se. Jeg fik gjort mig klar og gik ud.
Før jeg tog op til Grand Central Terminal, fandt jeg lige
Cake Boss Shop, der ligger på 8th Avenue. Cake Boss er et tv show der kører på
kanalen TLC, som jeg har set. Og jeg skulle lige forbi for nysgerrighedens
skyld. Derfra gik jeg så hen til Grand Central Terminal. Det er et knudepunkt
for togtrafikken i New York. Den er også meget stor.
Derfra gik jeg lidt rundt og endte lidt længere oppe og
fandt Love skiltet, der står på et gadehjørne. Jeg har set det på billeder
masser af gange, så jeg skulle lige selv tage et billede af det. Tiden begyndte
så småt at nærme sig for at jeg skulle finde Teatret, så jeg kunne prøve at se,
om jeg kunne få nogle autografer. Så jeg begyndte at gå derhen. Da jeg ankom,
var der stadig plads lige foran barrieren, så jeg fandt et sted at stå. Og så
var det bare med at vente på, at de kom ud. Denne gang var jeg mere heldig. Jeg
fik Matthew Morrisons autograf. Og han stod lige foran mig. Det var lidt
underligt. Jeg fik ikke taget et billede med ham, men jeg har hans autograf,
nogle billeder af ham, samt jeg har oplevelsen. Jeg fik også den kvindelige
skuespillers autograf, samt et billede med hende. Jeg fik desuden nogle flere
autografer.
Så da jeg gik derfra, var det en meget smilende ung kvinde, der skulle ud og finde noget at spise. Da jeg havde fået noget at spise gik jeg en lille tur omkring Madison Square Garden og Carniege Hall, der begge er kende spillesteder i New York før jeg gik tilbage til hotellet.
Mandag d. 24. august
Denne dag skulle bruges på, at se nogle bygninger, steder og
andre ting, som jeg ikke havde set endnu. Blandt andet skulle jeg en tur over
Brooklyn Bridge.
Så jeg fik gjort mig klar og gik så ud og så frem til hvad
dagen ville bringe. Jeg fandt vejen ned til området omkring Brooklyn Bridge.
Før jeg nåede helt derhen, fandt jeg lige retsbygningen i New York. Ikke så
langt derfra, var der nogle optagelser i gang til enten en tv serie eller film.
Jeg blev aldrig helt klar over, hvad der blev filmet.
Brooklyn Bridge er noget lang bro der går fra øen New York til Brooklyn. Man kan køre over den eller man kan tage den på gåben eller på cykel. Denne dag tog jeg den på gåben hele vejen. Der var en skøn udsigt på begge sider af broen. Også mod New York og i mod Brooklyn. Jeg har egentligt ikke tid på, hvor lang tid det tog for at gå over broen. Men jeg vil i hvert fald ikke være foruden gåturen over broen. Da jeg var kommet over broen var jeg så i Brooklyn. Jeg gik lidt rundt og så nogle forskellige ting før jeg lige skulle sætte mig ned og slappe af lidt. Da jeg havde siddet der lidt, gik jeg lidt videre indtil jeg synes det var på tide at vende tilbage med New York og Manhattan. Så jeg gik over Brooklyn Bridge igen.
Da jeg var kommet over broen og var på Manhattan igen, så
var jeg begyndt at blive en lille smule træt. Jeg besluttede mig derfor for at
begynde at gå tilbage mod hotellet, og så kunne jeg finde noget at spise på vej
derhen. Jeg fandt et sted og spise. Og da jeg var færdig gik jeg til hotellet
og slappede af resten af dagen. Og fik slappet af i mine trætte fødder.
Tirsdag d. 25. august
I dag ville jeg tage endnu en tur op i Central Park. Denne
gang skulle det være i en anden del af parken i forhold til den anden dag, hvor
jeg var i parken. Så jeg fik gjort mig klar og gik ud af døren.
Denne gang gik jeg op af 5th Avenue indtil jeg nåede Central
Park. Jeg gik ind i parken. Jeg vidste, at jeg ville prøve at finde H. C.
Andersens Statue, der står i parken. Og der ellers så måtte jeg bare se, hvad
jeg måtte finde i Parken. Jeg fandt en rute. Og langs den rute, var der en del
statuer af litterære personer. Blandt andet var der en statue af Robert Burns
(han skrev sangen Auld Lang Syne). Der var også en statue af Columbus. Jeg
fandt også en af hvad jeg tror der var af Shakespeare. Jeg nåede ned til en sø,
hvor der var en statue fra Alice in Wonderland. Og på den anden side af søen
var statuen af H. C. Andersen. Da jeg havde fået taget et billede af ham, gik
jeg videre i Central Park. Der var et sted i Parken, hvor der blev optaget
noget til CBS (tror det er en tv serie, ved bare ikke hvilken). Jeg gik rundt i
parken, da jeg opdagede at der rent faktisk ligger en Zoo. Så jeg besluttede
mig for at se, hvad det var for noget.
Det er ikke en stor Zoo, men den er der. Lidt spændende
faktisk. Der var fugle, bjørne, sæler. Og så havde de faktisk en lille regnskov
også. Der var samtidig en 4D film med Ice Age, der blev vist i Zoo’en. Så da jeg skulle betale
for billetten besluttede jeg mig for at tage den med. Og filmen var god. Sad og
grinede flere gange, selvom filmen kun varede omkring 10 minutter. Da jeg kom
ud fra Zoo’en var der
en stand med Dippin’ Dots, som
jeg ikke har fået siden jeg var i Canada i september 2013. Så jeg skulle lige
have nogen, som jeg kunne spise, mens jeg gik ind mod byen igen.
Jeg gik rundt i sidegaderne ved 5th Avenue, før jeg fandt
noget at spise. Og derefter gik jeg tilbage til hotellet og hyggede mig resten
af aftenen.
Onsdag d. 26. august
Da jeg vågnede så jeg lidt fjernsyn og slappede af indtil
jeg syntes det var på tide, at stå op. Jeg fik morgenmad, og fik gjort mig
klar.
Dagen skulle bruges på at gå rundt i midtown området, samt
at tjekke nogle af forretningerne ud. Jeg havde set et TLC show der hed ”Say Yes To The Dress”, som handlede om en
brudekjole butik i New York. Så jeg drog ud for at se, om jeg kunne finde butikken,
som hed Kleinfeld. For at finde den skulle jeg nedad mod downtown. Der gik ikke
så længe før jeg fandt butikken. Jeg var nu ikke inde i butikken, men tog kun
en billede fra den anden side af vejen.
Da jeg gik derfra igen, havde jeg ikke nogen plan for, hvad
jeg ville så jeg begyndte bare at gå op af mod mit hotel og da jeg nåede derop,
så forsatte jeg indtil jeg fandt en forretning, der så interessant ud. Jeg var
en tur i Victoria’s Secret
(undertøj) og fik da også købt en lille smule. Jeg var en tur i Forever 21, og
fik købt en kjole og en top der. Og der udover osede jeg i forskellige
tøjbutikker blandt andet Aeropostale, Urban Outfitters, American Eagle
Outfitters og Express. Jeg var mest inde i de butikker, vi ikke har i Danmark.
Var også inde og ose lidt i Sephora (en større udgave af Matas, de sælger
mærkevare makeup).
I løbet af eftermiddagen, gik jeg tilbage til hotellet med
de ting, jeg havde købt og slappede lidt af. Da det blev tid til at få
aftensmad, gik jeg ud og travede for at finde et sted at spise, Jeg fandt et
sted, hvor jeg fik et bord, og så fik jeg lidt at spise. Da jeg var færdig, gik
jeg tilbage til hotellet.
Torsdag d. 27. august
Allerede dagen forinden havde jeg bestemt at jeg ville tage
en tur til Hoboken, New Jersey denne dag. Grunden til det netop blev Hoboken
var pa grund af et show, der hedder ”Cake
Boss”, hvor hovedbageriet ligger i
Hoboken. Så jeg stod op, fik gjort mig klar og kom ud af døren.
Man kunne tage toget fra New York til Hoboken på ca. 15
minutter, fra en togstation, der lå ca. 2 gader fra, hvor jeg boede. Så der gik
jeg hen. Jeg fik købt en billet. Og jeg var heldig, da toget allerede var på
perronen. Så jeg gik ind i toget, og kort tid efter kørte det af sted. Og ca.
15 minutter efter var jeg i Hoboken. Jeg kom op fra stationen, og så skulle jeg
bare finde bageriet. Jeg havde dagen før kigget på kort, og havde ca. fundet
ruten, så den fulgte jeg, og ca. 5 minutter efter stod jeg ved bageriet. Tog et
par billeder og så gik jeg lidt rundt i gaderne. Da jeg gik op af en af
gaderne, går jeg faktisk forbi moren, til ham der har bageriet. Jeg sagde ikke
noget, gik bare forbi.
Jeg gik også en tur ned til havnefronten. Der var mere eller mindre lavet en sti, så langt øjet rækker, så jeg gik en tur på stien. Og nød det gode vejr, samt at vandet havde en beroligende effekt på mig. Så de 2 timer jeg gik på stien og tilbage igen, gik ret hurtigt. Derefter bestemte jeg mig til at tage tilbage til New York. Inden jeg gik ned på stationen igen, tog jeg lige et smut forbi Dunkin’ Dounts. Der købte jeg en dount og en smoothie. Dernæst gik jeg til stationen og købte en billet. Igen var jeg heldig, da toget allerede var på perronen. Så jeg stod på toget og det kørte kort tid efter. Mens jeg sad på toget, tænkte jeg at nu kunne jeg også sige at jeg havde været i staten New Jersey. Så nu havde jeg været i Californien, Nevada, New York og New Jersey.
Jeg gik også en tur ned til havnefronten. Der var mere eller mindre lavet en sti, så langt øjet rækker, så jeg gik en tur på stien. Og nød det gode vejr, samt at vandet havde en beroligende effekt på mig. Så de 2 timer jeg gik på stien og tilbage igen, gik ret hurtigt. Derefter bestemte jeg mig til at tage tilbage til New York. Inden jeg gik ned på stationen igen, tog jeg lige et smut forbi Dunkin’ Dounts. Der købte jeg en dount og en smoothie. Dernæst gik jeg til stationen og købte en billet. Igen var jeg heldig, da toget allerede var på perronen. Så jeg stod på toget og det kørte kort tid efter. Mens jeg sad på toget, tænkte jeg at nu kunne jeg også sige at jeg havde været i staten New Jersey. Så nu havde jeg været i Californien, Nevada, New York og New Jersey.
Da jeg kom tilbage til New York gik jeg lidt rundt og osede
inden jeg tog tilbage til hotellet. Jeg vil lige slappe lidt af, inden jeg
skulle ud og spise sammen med Jaime om aftenen.
Vi havde aftalt at mødes kl. 19 ved Nomad, nedad mod
dowtown. Jeg havde fundet en rute at gå og den havde sagt, at det vil tage
omkring en halvtime at gå. Så omkring kl. 18 gik jeg fra hotellet, da jeg så
havde god tid, hvis jeg så et og eller andet på vejen. Jeg nåede derned til
omkring 18.40. Så stod jeg og ventede. Mens jeg ventede kom der et pizzabud,
der havde glemt sin telefon, da han skulle ringe til dem, der skulle have
pizzaen. Han spurgte mig, om han måtte låne min telefon (han bad mig om taste
nummeret). Det sagde jeg ok til (jeg havde et amerikansk nummer, så det vil
ikke blive dyrt). Efterfølgende sagde han tak for hjælpen, hvortil jeg svarede
var så lidt.
Et par minutter over 19 kom Jaime. Vi hilste på hinanden, og
kom ind i restauranten, hvor vi fik et bord. Vi satte os ned, og fik bestilt
hvad vi skulle have. Jeg fik en pizza. Så sad vi og snakkede. Da vi var færdige
med at spise spurgte Jaime om jeg ville have en tarot læsning. Det sagde jeg,
ja tak til. Så det blev der gjort. Det læsningen viste, passede meget godt, og
fremtiden skulle blive god. Efterfølgende fik vi betalt og tog så af sted mod
mit hotel. Da vi var kommet frem til hotellet, sagde vi farvel, da Jaime skulle
op tidligt næste dag. Vi gav hinanden et stor kram, og sagde farvel. Så gik
Jaime, og jeg gik ind på hotellet og op værelset.
Lørdag d. 29. august
Den sidste
dag i New York. Jeg skulle med fly fra Newark kl. 18.05, så jeg havde lidt tid
inden jeg skulle af sted. Mit hotelværelse var booket indtil søndag, så jeg
behøvede ikke, at skynde mig for at tjekke ud. Jeg tog det stille og rolig. Så
jeg fik morgenmad, og fik gjort mig klar.
Jeg havde
besluttet mig til, at det kun skulle være hyggetur og ”farvel”tur denne dag.
Det vil sige, at jeg skulle sige ”farvel” til nogle af de steder jeg havde
været.
Jeg startede
med at gå op til Times Square. Jeg gik hen til Tim Hortons og købte noget kaffe
og en croissant. Jeg satte med hen til Times Square og nød kaffen og croissanten.
Da jeg var færdig, så gik jeg en tur rundt og derefter gik jeg ned af Broadway.
Jeg gik ned til noget der hed Manhattan Mall. Der lå en forretning der hed JC
Penney. Så der osede jeg rundt i et stykke tid indtil det var tid til, at komme
tilbage til hotellet og få pakket færdig og så jeg kunne få tjekket ud.
Omkring kl.
14.45 havde jeg tjekket mit hotelværelse for sidste gang, for at være sikker
på, at jeg ikke havde glemt noget. Så gik jeg ud af døren og lukker døren for
sidste gang. Jeg tog elevatoren og kom ned til receptionen. Den såkaldte bell
boy tog min kuffert og spurgte om jeg tjekkede ud og om jeg havde behov for en
taxa. Jeg sagde ja, til begge dele. Han spurgte hvilken lufthavn jeg skulle
til. Jeg sagde Newark og han fik bestilt en til mig. Jeg gik over til
receptionen og fik tjekket ud. Da det var gjort ventede jeg kun et par minutter
før taxaen ankom. En anden bell boy tog min kuffert ud til taxaen og lagde den
i bagagerummet. Jeg kom ind i taxaen. Chaufføren spurgte mig hvilket selskab,
jeg skulle flyve med og jeg sagde Delta. Og så kørte han ellers mod Newark Lufthavn.
Ca. 45
minutter senere ankom vi Newark Lufthavn. Jeg betalte ham, og jeg steg ud. Han
tog kufferten ud af bagagerummet og jeg fik den. Jeg gik så ind i lufthavnen og
fik afleveret min kuffert. Så gik jeg ovenpå, kom igennem sikkerhedskontrollen
uden problemer. Så nu skulle jeg ca. vente lidt over 1 time før boarding
startede.
Omkring
17.10 startede de med at boarde. Det gik ikke særligt længe før jeg var ombord
på flyet. Og kl. 18.05 taxaede flyet ud. Der gik ikke så længe efter vi var
kommet i luften før vi først fik nogle snacks indtil aftensmaden blev serveret.
Bagefter prøvede jeg så at få noget søvn. Men det gik ikke helt efter planen.
For jeg fik ikke sovet særligt meget.
Søndag d. 30. august
Nu var vi i
europæisk territorium, så nu var det søndag. Vi fik serveret morgenmad. En time
senere landede vi i Amsterdam efter ca. 7 timer i luften. Jeg kom af flyet og
fandt ud af hvilken gate jeg skulle til for at komme til Billund. Så jeg
begyndte min tur derhen. Jeg kom igennem paskontrollen efter lidt tid og der
gik ikke så længe før jeg fandt gaten. Jeg fandt så ud, at gaten var blevet
ændret i mellemtiden, så nu skulle jeg til en anden gate.
Så måtte
jeg jo over til den anden gate i stedet. Det var ikke så langt fra hinanden og
jeg havde landet tidligere end beregnet så jeg havde tid nok. Jeg kom over til
den rigtige gate og ventede på at den åbnede og at de startede med at boarde.
Da de
startede med at boarde gik der ikke så lang tid, før jeg kom på flyet. Så nu
ventede den sidste rejse inden jeg nåede Danmark. Ca. 1 time efter landede vi i
Billund lufthavn. Hvor var det dejligt, at have dansk jord under fødderne igen.
Da vi kom
af flyet, stod vi og ventede på, at bagagen kom. Da jeg langt om længe så min
kuffert tog jeg den og gik ud til ankomsthallen, hvor mine forældre stod og
ventede på mig. Vi gav hinanden et kram og vi gik ud mod bilen. Vi satte os ind
og så gik turen mod Randers.
Da vi kom
til Randers og til hvor jeg bor. Stod jeg ud og fik min kuffert. Jeg sagde
farvel til mine forældre og gik så op i min lejlighed. Jeg satte kufferten fra
mig og fandt min pung. Jeg vil lige få handlet lidt ind inden jeg pakkede ud.
For jeg var klar over, at jeg nok skulle ”falde sammen” i løbet af
eftermiddagen.
Da
indkøbene var færdige, fik jeg pakket ud. Og så kunne jeg ellers slappe af og
komme til mig selv efter den lange rejse hjem.
Efterskrift
Mens jeg
sidder og skriver dette er det ca. 1 uge siden, jeg kom hjem. Jeg har nydt
turen og det er nok ikke sidste gang, jeg skal til New York.
Jeg har kun taget toget en gang på turen og det var, da jeg var i Hoboken. Ellers har jeg kun gået rundt i New York. Det vil også sige, at jeg har gået mange km. Det mindste, jeg har gået er lidt over 8 km (4 miles), og det højeste antal km er 34 km (22 miles). Så på de 14 dage har jeg min. gået 354 km (219 miles).
Jeg har kun taget toget en gang på turen og det var, da jeg var i Hoboken. Ellers har jeg kun gået rundt i New York. Det vil også sige, at jeg har gået mange km. Det mindste, jeg har gået er lidt over 8 km (4 miles), og det højeste antal km er 34 km (22 miles). Så på de 14 dage har jeg min. gået 354 km (219 miles).
Jeg håber, du har nydt at læse den noget lange dagbog. :-)
Comments
Post a Comment