NKOTB i Falkoner Salen, København, 8. maj 2014

For dem der ikke helt ved hvad NKOTB er, så er det et boyband fra midt-slutfirserne til midt af 90'erne. Et af deres støreste hits er ”Step by Step”. NKOTB står for ”New Kids On The Block” De 5 medlemmer er: Donnie Wahlberg, Jordan Knight, Jon(athan) Knight, Joey Mcintyre og Danny Wood.

Jeg havde gået og glædet mig rigtigt meget til denne dag, da vi foruden koncerten også skulle møde bandet før koncerten. Karina (min bedste veninde) og jeg havde købt VIP billetter af den grund, at vi ikke forventede at der vil være taget hensyn til kørestolsbrugere, da dette var hvad vi havde fået at vide fra Falkoner Salen. Vi havde taget turen til København om onsdagen og havde indlogeret os på hotellet i samme bygning som Falkoner Salen, så vi bare kunne tage det stille og roligt om torsdagen, på koncertdagen.

Nu var dagen her endelig. Billetterne skulle vi hente nede foyeren fra omkring kl. 15.30. Da vi kom derned, var der allerede en del der stod i kø til VIP billetterne. Vi stod i kø i et stykke tid, før det lev vores tur. Vi gik hen til bordet og fik udleveret en kuvert, hvor vores ordinære billetter lå. Vi fik samtidig udleveret de VIP ”skilte” vi skulle have omkring halsen. Dernæst skulle vi op til 1. sal, hvor der allerede var en del mennesker der gik lidt forvirret rundt og efterspurgte hvilken gruppe man tilhørte, da de fotogrupper, som nogle havde lavet på forhånd ikke helt passede længere, da flere var kommet i en anden gruppe end den de havde planlagt. Så de ville jo gerne i samme gruppe. Karina og jeg var egentligt kommet i gruppe G men endte med at være i gruppe A i stedet. Vi fik lidt og spise og drikke indtil vi fik at vide at nu skulle vi stille os op i en række startende med gruppe A osv. Jeg kunne godt mærke, at jeg var ved at blive lidt mere spændt.

Jeg stod så jeg kunne se den dør, de vil komme ind af. Da døren blev lige så stille begyndte mange af kvinderne at skrige, da de udmærket godt vidste, at nu vil NKOTB komme ind af døren. Da de er kommet ind i lokalet, hvor fotograferingen skulle være, kommer Donnie løbende ind til det lokale, hvor vi stod og ventede. Han gav knus til flere der stod der. Ovre på den anden side til højre fra hvor vi stod, sad der en pige i en kørestol som fik et stort knus fra Donnie. Det fik en der stod bag Karina til at pege ned på hende og sige at der var også en i kørestol her. Det endte faktisk med at Donnie kom over til Karina og gav hende et knus også. I mellemtiden var Jordan også kommet en tur i vores lokale. Han gav også knus til flere indtil han og Donnie gik tilbage til Meet og Greet lokalet. Ikke længe efter fik vi at vide at den første gruppe (gruppe A), gerne måtte gå ind til NKOTB. Vi kom ind og de fleste af os nåede at give alle de 5 herrer et knus og et hurtigt hallo. Så skulle vi finde vores plads. Jeg valgte at stå ved siden af Jordan. Jeg havde sagt på forhånd, at hvis jeg ikke kunne stå ved Donnie (jeg er jo en Donnie pige ;-) ) så ville jeg stå ved siden af Jordan. Karina vil egentligt også stå ved Donnie, men da hun havde fået et knus af ham før vores seance og et under seancen valgte hun ar stå ved Jon i stedet. Efter der var taget 2 billeder, skulle vi ud igen. Der gik lige lidt tid inden Karina kom ud igen. Det viste sig at være fordi, at hun ikke havde fået givet Joey et knus. Og han synes, at de lige skulle give hinanden et knus inden hun gik ud.

Det var egentligt ret sjovt efter jeg var kommet ud. For jeg rystede helt vildt, helt som et espeløv, i hele kroppen. Jeg tror det var hele spændingen, der blev udløst i det sekund jeg trådte ud af det M&G lokale. Det var også sjovt at se de andre piger, når de kom ud af M&G lokalet, for alle havde et stort smil i ansigtet. Da alle havde været igennem M&G skulle der være et lotteri. Vi havde alle fået et lod i den kuvert, vi havde fået udleveret ved udlevering af billetterne. Der blev udtrukket en vinder og dernæst skulle vi så alle nedenunder for at komme ind til døren til salen. Da hele denne seance havde foregået på 1. sal skulle vi ned med elevator igen til foyeren. Da vi kom hen til dørene ind til salene stod de ”almindelige” i kø til koncerten. Vi blev ledt igennem en yderdør. Karina og jeg blev hurtig enige om, at lige der følte vi os lidt som rigtige ”VIP”. Da vi var kommet ind gik vi hen til merchandise standen og fandt ud af vi ville købe en t-shirt og et tour program. Vi fik det købt og stillede os så hen i VIP køen til salen. På et tidspunkt kommer en vagt hen til os og fortæller, at der et podium til kørestole derinde. Vi fik også at vide, at det rent faktisk først blev sat op ca. 30 min før vi kom ned, da de ikke vidste, at der kom kørestolsbrugere inden. Det var først under VIP arrangementet at, de fandt ud af, at der minimum vil være 3 kørestolsbrugere. Så de fik sat podiummet op ret hurtigt. Da døren blev lukket op blev først dem med de dyreste VIP lukket ind. Derefter kom vi andre ind. Karina og jeg gik direkte til podiummet. Og gik resten af tiden ellers med at vente på at dørene blev åbnet for de resterende. Og så ventetiden indtil NKOTB gik på scenen. Kort før koncertstart kom et par, hvor manden sidder i kørestol ind i salen. Det viser sig at være et par som Karina og jeg hilste på sidste år, da vi var til Robbie Williams koncert i parken. Vi hilste på dem og snakkede lidt indtil de var tid til at NKOTB skulle på scenen.

NKOTB gik på scenen lidt over 20. De startede ud med Crash og så var festen i gang og festen forsatte hele koncerten igennem. Publikum sang med på det hele, de gamle hits som ”Step By Step”, ”Tonight” og ”You Got It (The Right Stuff)”. De nye hits så som ”Remix (I Like The)”, ”Summertime” og ”The Whisper” til de covernumre de sang. Det var en ret ”hot” koncerten af flere grunde. ;-) For det første var det MEGET varmt under koncerten. Flere gange kunne jeg mærke sveden drive ned af ryggen på mig. Den anden grund var fordi, at der blev vist en del mavemuskler. ;-) Under ”I'll Be Loving You Forever” havde den danske del af fanklubben lavet sedler med røde hjerter, hvor der var påskrevet ”BHLOVE”, som vi alle holdte op under dette nummer. Hele NKOTB blev rørt over denne gestus og det fik også lige et ord med på vejen fra Donnie både fra scenen og senere på Twitter. Ca. 2 timer senere var koncerten færdig. Selv om de 5 herrer er blevet ældre, så kan de altså stadig. Da de var fremme første gang var jeg ikke stor fan af dem, men jeg har altid godt kunne lide deres musik og koncerten har nok gjort mig til en større fan end jeg var den gang.

Da vi var kommet ud fra salen kunne vi ikke helt finde ud af, om vi skulle gå op på værelset eller om vi skulle se, om vi kunne få et blik af herrerne. Inden vi bestemte os hilste vi på en pige, som vi kendte der også var med til koncerten. Vi endte med efter at være inde et stykke tid, at gå bagom bygningen. Der stod allerede en del ude. Vi stod og ventede og ventede. Nogen mistede lidt tålmodigheden og gik, hvilket der gjorde, at vi kunne komme lidt længere frem. Efter at have ventet i det der føles som en evighed, kom Donnie ud som den første, han kom ud og gav alle et knus hele vejen omkring. Vi fik ham kaldt ned til hvor vi stod. Karina fik taget et billede med ham og jeg spørger ham efterfølgende om, jeg kan få et billede med ham også. Det får jeg. Da han lægger armen omkring mig bemærker han mit tøj eller mangel på samme...Da Karina og jeg boede på hotellet i bygningen lå vores overtøj på værelset. Så jeg havde jeg kun kort ærmer på i den danske forårs aften. Og jeg vil ikke op og hente mit overtøj, for hvis nu jeg kom til at misse noget mens jeg var oppe. ;-) En tredje får også et billede med ham. Efter han er gået videre ned af rækken finder vi ud af, at de billeder vi troede, der blev taget ikke eksisterede alligevel for hende, som tog billederne havde ikke fået trykket helt ned på knappen ned. Vi prøver alle at få ham kaldt over igen. Han kommer over til Karina og hun får så et enkelt billede med ham og så skal han ind i bussen. Efterfølgende er jeg noget skuffet over at billedet ikke eksisterer. Ikke på Donnie, da det jo ikke noget han er herre over.

Dernæst kom Jordan, Danny, Jon og Joey. De gik mere eller mindre direkte ind i busserne. Vi ventede til at alle busserne havde kørt, hvorefter vi gik op på værelset og fik koblet ned, så vi kunne komme i seng.

Mens jeg har siddet og skrevet dette ca. en uge efter koncerten er jeg stadig ikke kommet ned fra de lyserøde skyer. Og jeg vil da egentligt også gerne blive heroppe lidt endnu. Det er en skøn følelse. Og skuffelsen over, at billedet med Donnie ikke eksisterer er væk. Hele dagen var rigtig skøn. Og selvom det har kostet en del for de VIP billetter, er det nu givet godt ud. En gang ud i fremtiden kunne jeg godt finde på, at gøre det igen, det med VIP billetter. Jeg skal i hvert fald til NKOTB koncert igen. Og så håber jeg, at jeg får mit billede med Donnie. ;-)