Torsdag, 12. september
Jeg stod op lidt i 8.
Gjorde mig klar og ventede indtil min far hentede mig omkring 8.45.
Vi var ude ved Aarhus Lufthavn omkring 9.40. Sagde farvel til min far
og gik ind . Jeg havde allerede dagen før checket ind til flyet så
jeg skulle bare aflevere min kuffert. Da det var gjort gik jeg
igennem sikkerhedskontrollen. Det gik let og smertefrit. Jeg gik og
osede en smule før jeg satte mig og slappede af indtil at gaten
åbnede. Flyet lettede til tiden og vi var i Kastrup lufthavn til
tiden.
Da jeg kun havde 55 minutter i lufthavnen inden flyet mod Toronto fløj af sted var det bare at komme fra indenrigs til udenrigs så hurtigt som muligt. Det gik godt indtil jeg nåede paskontrollen. Der var lange køer ved alle båsene. Jeg stillede mig i en kø. Mens jeg stod i køen kom jeg til at kigge op på en skærm og kunne se, at de var startet med at boarde flyet mod Toronto. Så jeg blev lidt nervøs for om jeg nåede at komme med flyet. Jeg kom til at snakke med en ung fyr, som var på vej hjem til San Fransisco sammen med sin kæreste. De var også lidt nervøse for om de skulle nå deres fly. Jeg kom langt om længe igennem paskontrollen og så løb jeg en smule for at komme hen til gaten. Da jeg kommer hen til gaten, løber jeg så ind i det næste problem. Da en af personalet scanner mit pas igennem deres system dukker mine pas oplysninger ikke op i systemet. De bakser lidt med det indtil de siger ok, til at jeg komme igennem boarding processen.
Da jeg kun havde 55 minutter i lufthavnen inden flyet mod Toronto fløj af sted var det bare at komme fra indenrigs til udenrigs så hurtigt som muligt. Det gik godt indtil jeg nåede paskontrollen. Der var lange køer ved alle båsene. Jeg stillede mig i en kø. Mens jeg stod i køen kom jeg til at kigge op på en skærm og kunne se, at de var startet med at boarde flyet mod Toronto. Så jeg blev lidt nervøs for om jeg nåede at komme med flyet. Jeg kom til at snakke med en ung fyr, som var på vej hjem til San Fransisco sammen med sin kæreste. De var også lidt nervøse for om de skulle nå deres fly. Jeg kom langt om længe igennem paskontrollen og så løb jeg en smule for at komme hen til gaten. Da jeg kommer hen til gaten, løber jeg så ind i det næste problem. Da en af personalet scanner mit pas igennem deres system dukker mine pas oplysninger ikke op i systemet. De bakser lidt med det indtil de siger ok, til at jeg komme igennem boarding processen.
Jeg kom på flyet.
Flyet kom ikke helt af sted til tiden da, der var en der ikke dukkede
op, så de måtte lige have vedkommendes kuffert af flyet før vi
kunne komme af sted.
Efter at have været i
luften i ca. 8 ½ time ankom jeg til Pearson International Airport.
Jeg kom igennem tolden nogenlunde hurtigt og fik fat i min kuffert.
Da jeg kom ud i ankomsthallen så jeg Kat ret hurtigt, jeg fandt ned
til hende og vi hav hinanden en stort kram. Før vi tog af sted
skulle vi lige have en cocktail. Vi snakkede lidt og fik drukket
vores cocktail. Da vi tog af sted fra lufthavnen skulle jeg mødes
med Sherry, som var blevet planlagt inden jeg tog af sted. Vi mødtes
på en Kaffe bar. Vi snakkede og hyggede os i 1 time til halvanden.
Der næst drog Kat og jeg videre mod Nanticoke (udtales Nanacoke),
hvor jeg skulle tilbringe de næste 5 dage. Ca 1½ time efter vi tog
af sted nåede vi Nanticoke. Da vi kom ind i huset hilste jeg på
John, som er Kats forlovede. Jeg mødte også den 3 benede kat Peggy.
En meget sød kat. Vi hyggede lidt. Men omkring kl. 20.00 lokal tid
var jeg så træt at jeg gik i seng. Jeg havde egentligt heller ikke
sovet siden jeg havde stået op om morgenen.
Fredag, 13. september
Jeg vågnede omkring
kl. 5.00 og kunne bare ikke sove mere. Jeg lå først og vendte og
drejede mig, Efter et stykke tid, rejste jeg mig fra sengen og
surfede lidt på nettet. Jeg gik i seng igen og prøvede at se, om
jeg kunne falde lidt til ro igen. Det hjalp ikke helt. Efter kl. 8.00
kom Kat for at se om jeg vågen og det var jeg jo. Hun lagde sig ved
siden af mig og spurgte mig om jeg havde sovet godt. Det havde jeg jo
som sådan. Mens vi lå der kom John med kaffe til os begge to. I dag
var det jo fredag d. 13. og så vil byen Port Dover blive omdannet
til en motorcykel by. Som den altid gør fredag. d. 13. Både Kat og
John synes jeg skulle opleve dette. Det var jeg med på. Kat havde
torsdag aften spurgt mig om jeg havde lyst til at blive kørt på
Johns motorcykel fra Nanticoke til Port Dover. Turen vil kun være på
ca. et kvarter. Men jeg havde ikke helt lyst til det.
Nogle af Johns venner skulle komme i løbet af dagen. Vi ville tage til Port Dover om eftermiddagen, da der ikke var så mange mennesker på dette tidspunkt. Kat og jeg tog bilen omkring kl. 15.00. John og hans venner tog motorcyklerne. Da vi kom til Port Dover fik vi parkeret bilen og så gik vi ned til by midten. Jeg var helt overvældet af alle de motorcykler. Jeg havde aldrig i hele mit liv oplevet så mange motorcykler på et sted. Der var godt nok mange. Nogle var særpræget, nogle var virkelig pæne og andre var bare almindelige. Men nøj hvor var det højt med alle de motorcykler på et sted. Efter et par timer var Kat og jeg lidt sultne, så vi fik købt lidt at spise. Vi fandt et sted at sidde. På et tidspunkt kom en herre hen og vil tage et billede af et par drenge som var der også. Han var fra en lokalavis. Efter han havde taget det billede henvendte han sig til Kat og jeg og spurgte om han måtte tage et billede af os. Det sagde vi ok til. Han fik vores navne og blevet noget overrasket over at jeg var Danmark. Så nu må vi se om jeg ender i en lokalavis i Canada.
Efter vi havde spist og fået taget billede rejste vi os op, da vi var begyndt at småfryse. Der var kun ca. 13 grader denne dag, så det var en smule køligt. Vi bestemte os for at se om vi kunne finde John og hans venner. Vi gik lidt rundt og og til sidst fandt vi dem. På dette tidspunkt var jeg blevet lidt træt af al den larm der var i Port Dover. Så jeg sagde Kat at jeg egentlig gerne vil tilbage til huset, hvis det altså ikke gjorde noget. Det gjorde det ikke, så vi sagde farvel til drengene og kørte tilbage til huset.
Nogle af Johns venner skulle komme i løbet af dagen. Vi ville tage til Port Dover om eftermiddagen, da der ikke var så mange mennesker på dette tidspunkt. Kat og jeg tog bilen omkring kl. 15.00. John og hans venner tog motorcyklerne. Da vi kom til Port Dover fik vi parkeret bilen og så gik vi ned til by midten. Jeg var helt overvældet af alle de motorcykler. Jeg havde aldrig i hele mit liv oplevet så mange motorcykler på et sted. Der var godt nok mange. Nogle var særpræget, nogle var virkelig pæne og andre var bare almindelige. Men nøj hvor var det højt med alle de motorcykler på et sted. Efter et par timer var Kat og jeg lidt sultne, så vi fik købt lidt at spise. Vi fandt et sted at sidde. På et tidspunkt kom en herre hen og vil tage et billede af et par drenge som var der også. Han var fra en lokalavis. Efter han havde taget det billede henvendte han sig til Kat og jeg og spurgte om han måtte tage et billede af os. Det sagde vi ok til. Han fik vores navne og blevet noget overrasket over at jeg var Danmark. Så nu må vi se om jeg ender i en lokalavis i Canada.
Efter vi havde spist og fået taget billede rejste vi os op, da vi var begyndt at småfryse. Der var kun ca. 13 grader denne dag, så det var en smule køligt. Vi bestemte os for at se om vi kunne finde John og hans venner. Vi gik lidt rundt og og til sidst fandt vi dem. På dette tidspunkt var jeg blevet lidt træt af al den larm der var i Port Dover. Så jeg sagde Kat at jeg egentlig gerne vil tilbage til huset, hvis det altså ikke gjorde noget. Det gjorde det ikke, så vi sagde farvel til drengene og kørte tilbage til huset.
Da vi kom tilbage til
huset, var det så dejligt med lidt stilhed. Jeg fik slappet lidt af
i ørerne inden John og hans venner kom tilbage til huset. Det varede
ikke så længe før de gjorde det. Der blev tændt op i bålstedet
og så hyggede vi ellers omkring bålet resten aftenen. Vi både sang
og grinede. En hyggelig måde at afslutte dagen på.
Lørdag, 14. september
I dag bestemte Kat og
jeg for at tage en tur i området omkring, hvor Kat og John bor og
området omkring Lake Erie.
Vi startede med at tage en tur ind til Port Dover. Det var underligt at se det normale Port Dover fra motorcykelbyen om fredagen. Vi gik en tur på stranden og derfra op til fyrtårnet. Vejret var faktisk udmærket. Solen skinnede. Vi gik lidt rundt inde i byen og var i et par forretninger. Port Dover er en rigtig strand by. Derfra tog vi ud til Turkey Point med et smut fordi Kernal Peanuts inden vi kom derud. Kernal Peanuts rister peanuts med forskellige slags krydderier, både sødt og salt. Jeg fik købt en pose praline peanuts og en pose praline cashews.
Vi startede med at tage en tur ind til Port Dover. Det var underligt at se det normale Port Dover fra motorcykelbyen om fredagen. Vi gik en tur på stranden og derfra op til fyrtårnet. Vejret var faktisk udmærket. Solen skinnede. Vi gik lidt rundt inde i byen og var i et par forretninger. Port Dover er en rigtig strand by. Derfra tog vi ud til Turkey Point med et smut fordi Kernal Peanuts inden vi kom derud. Kernal Peanuts rister peanuts med forskellige slags krydderier, både sødt og salt. Jeg fik købt en pose praline peanuts og en pose praline cashews.
Da vi var kommet ud til
Turkey Point gik vi en tur langs stranden og jeg fik fødderne i Lake
Erie. Vejret var lunt, så det var dejligt at få fødderne i det
lidt kolde vand. Da vi kørte derfra igen kørte vi igennem
Normandale. Hvor vi stoppede og fik en isvaffel med Chapman is, som
er en lokal is fra Ontario. Vi så et speciel træ, hvor der var
vokset omkring et hjul. Derfra kørte vi langs søbredden hjem til
Nanticoke. Der var flere steder langs søbredden, som var meget
smukke.
Lørdag aften kom Kats mor forbi sammen med Kats hund Lady Grace. Vi fik lidt og spise og hyggede os. Efter et par timer tog Kats mor hjem igen og vi andre hyggede os inden jeg gik i seng.
Lørdag aften kom Kats mor forbi sammen med Kats hund Lady Grace. Vi fik lidt og spise og hyggede os. Efter et par timer tog Kats mor hjem igen og vi andre hyggede os inden jeg gik i seng.
Søndag, 15. september
I dag skulle Kat og jeg
på en dagstur til Niagara Falls. Jeg havde besøgt Niagara Falls 2
gange før men begge gange var i februar måned. Så nu havde jeg
mulighed for at se byen og vandfaldene uden sne og is.
Vi tog af sted i løbet
af formiddagen og køreturen tog ca 1½ time. Da vi kom til Niagara
Falls kørte vi til området Fallsview, som ligger tæt på
vandfaldene. Vi fik parkeret bilen og gik derfra ned til vandfaldene.
Kat synes jeg skulle prøve Mad of the Mist og Journey behind the
falls og det var jeg med på. Vi fandt ud af, at man kunne købe et
såkaldt adventure pass, hvor der var 4 attraktioner samt gratis
kørsel med bus i 48 timer. Så det købte vi. Vi tog bussen ud til
White Water Walk, hvor vi startede.
White Water Walk er et
område, hvor man går på en bro langs Niagara River. Når man går
langs floden kan man virkelig se den styrke og strøm floden har. Da
vi var færdige der, tog vi videre til Maid of the Mist. Der kommer
man på et skib, der sejler en ud til vandfaldene og helt hen til det
berømte Horseshoe (Hestesko) vandfald. Inden vi kom på skibet, blev
der taget et billede af Kat og jeg, som vi havde mulighed for at købe
efterfølgende. På den tur bliver man godt nok meget våd. Det var
en god tur. Da vi var færdige gik forbi billede standen og så de
billeder der blevet taget. Jeg købte dem begge. Bagefter fik vi lidt
og spise inden vi tog videre op til Journey behind the falls. Her
kommer man til at gå bag/ved siden af Horseshoe vandfaldet i nogle
tunneler. Det brummede godt nok meget højt i de tunneler. Men det
var meget spændende. Her havde vi også fået taget et billede inden
vi startede, så da vi var færdige så vi de billeder. Og dem købte
jeg også. Før vi gik den sidste var der lige tid til at få lidt
kaffe ved Tim Hortens.
Det sidste vi så var
Niagaras Fury, som er en 4D film om, hvordan vandfaldene blev skabt.
Spændende at se, og ret sjovt da vi for 3./4. gang blev våde denne
dag.
Inden vi tog tilbage
til Nanticoke fik vi lige noget is, der hedder mini melts, som er is
i meget små kugler.
Da vi kom tilbage til
huset i Nanticoke var Chery allerede ankommet. Det var meningen hun
skulle være ankommet sen lørdag aften og skulle have været med til
Niagara Falls. Men da hun havde haft en meget lang arbejdsuge,
bestemte hun sig for at blive derhjemme indtil søndag og vil komme
til Nanticoke i løbet søndagen.
Da jeg kom ind fik jeg
et ordentligt knus af Chery. Dejligt at se hende igen. Jeg fik en
tidlig fødselsdags gave fra hende, som var en flaske hvidvin fra
Ontario. Sagde tak for den og sagde at det havde hun ikke behøvet.
Da det regnede, kunne vi jo af gode grunde ikke sidde ude, så vi sad bare ind og hyggede os indtil vi gik i seng.
Da det regnede, kunne vi jo af gode grunde ikke sidde ude, så vi sad bare ind og hyggede os indtil vi gik i seng.
Mandag, 16. september
Lidt underligt at vågne
op på sin fødselsdag i et helt andet land end sit eget, når man
ikke har prøvet det før. Jeg glædede mig til hvad dagen vil
bringe.
John var ikke hjemme,
da han allerede var taget på arbejde. Efter jeg havde været vågen
lidt kom Kat med sin gave til mig, hvilket var 3 billeder fra turen
til Niagara Falls februar 2013. Et lille billede af Kat og mig, et
lille billede af Kat, Bob og mig. Og et stort billede af Kat og mig,
der kysser Bob. Jeg sagde mange tak for billederne.
Vi fik lidt morgenmad og hyggede os lidt inden vi tog af sted mod Toronto.
Vi fik lidt morgenmad og hyggede os lidt inden vi tog af sted mod Toronto.
Da Chery, Kat og jeg
ankom til Toronto parkerede vi bilen ned ved Lake Ontario. Gik lidt
rundt nede ved søen og fik stukket min hånd ned i Lake Ontario.
Da vi havde gået rundt
lidt, tog vi videre ind i Toronto. Vi parkede bilen igen og fandt et
sted og spise. Stedet der blev valgt, hed Wayne Gretzky's efter
ishockey spilleren. Denne restaurant havde Kat og Chery været på,
da de spiste Sammen med Scott Grimes, da han spiste middag sammen med
nogle af hans canadiske fans.
Vi startede med at få
en cocktail. Jeg bestilte en pomegranate (granatæble) mojito. Så
bestilte jeg en chicken brie panini (en kylling panini). Mens vi sad
og spiste kom servitricen med en tallerken med en lillle kage (en
puck) og med cacao var der skrevet Happy Birthday. Det var en lille
overraskelse fra Kat til mig.
Da vi var færdige med
at spise gik vi tilbage til bilen og kørte så småt tilbage til
Nanticoke.
Da vi kom tilbage til
huset var der en lille overraskelse til både Kat, Chery og jeg. For
på et bord stod der 3 buketter (den ene var den, jeg havde fået af
Kat, da jeg kom om torsdagen). John havde købt en buket til Kat og
Chery og han havde skrevet en besked til os alle 3. Der stod en
lille sød besked på min.
Vi alle tre gik ud og
hilste på John.
Bålstedet blev tændt
og vi hyggede os rigtigt meget. Og jeg nød den sidste aften jeg
havde på dette idylliske sted. Da det blev lidt små køligt gik vi
ind og der gik ikke så længe før vi alle gik i seng. En rigtig
hyggelig dag og anderledes måde, at fejre min dag. Men jeg vil ikke
ændre noget.
Tirsdag 17. september
Dette var den sidste
dag inden jeg skulle hjem om aftenen. Det var lidt en sørgelig dag,
men samtidig havde jeg det også sådan, at nu hvor jeg vidste jeg
skulle hjem, så vil jeg også gerne hjem.
Jeg stod sent op denne dag. Chery havde overnattet, så hun var her stadig. Vi fik noget morgenmad. Og så satte vi os ud i haven og bare nød det skønne vejr, der var denne tirsdag. Dagen skulle bare bruges til at slappe af inden jeg skulle af sted, hvilket der egentligt passede mig fint. Specielt også når vejret var så godt. Da vi havde siddet i haven lidt, gik vi ned til søen. Kat og jeg gik en tur ud i søen. Det var en smule koldt først, men da man havde været i søen i et stykke tid, var det faktisk meget lunt. Så for anden gang havde jeg fødderne i Lake Ontario, bare et andet sted. Jeg nød det i fulde drag.
Lidt hen på
eftermiddagen tog Chery af sted. Vi sagde farvel og håbede at vi
snart skulle ses igen.
Lige inden Chery tog af
sted ringede John for at høre om vi var taget af sted, da han
muligvis gerne vil med og sige farvel til mig. Kat aftalte med ham at
vi blev indtil at han kom hjem, og så måtte vi se. John kom ca en
time efter. Vi sad lidt og hyggede og så ville Kat og jeg gerne af
sted. John tog med.
Vi tog først omkring
Hamilton, som ligger på vejen til Toronto. Kat og John tog mig med
op til en park, hvor man havde udsigt over Hamilton. Da vi havde
været deroppe lidt tog vi videre. Vi fandt en Tim Hortons, hvor vi
lige kom på toilet og købte lidt kaffe inden vi drog imod Pearson
Airport.
Lidt over 18 lokal tid,
ankom vi til Pearson. Sagde farvel til Kat og fik et kæmpe knus fra
hende. Sagde farvel til John og fik også et knus fra ham. Fik endnu
et knus af Kat inden jeg gik ind i terminalen.
Jeg stillede mig i kø til aflevere min baggage, da jeg havde checket ind om mandagen. Fik afleveret min kuffert og gik videre til sikkerhedskontrollen. Jeg gik igennem og der var åbenbart et og eller andet, så jeg skulle i body scanneren. Den viste også et og eller andet, så der var lige en der skulle checke mig. Da hun havde gjort det, kom jeg igennem. Jeg gik videre og osede lidt før jeg fandt gaten. Jeg satte mig ned og ventede så bare på, at gaten åbnede. Den åbnede til tiden og jeg kom på flyet til Kastrup. Flyet lettede et par minutter før tid.
Jeg stillede mig i kø til aflevere min baggage, da jeg havde checket ind om mandagen. Fik afleveret min kuffert og gik videre til sikkerhedskontrollen. Jeg gik igennem og der var åbenbart et og eller andet, så jeg skulle i body scanneren. Den viste også et og eller andet, så der var lige en der skulle checke mig. Da hun havde gjort det, kom jeg igennem. Jeg gik videre og osede lidt før jeg fandt gaten. Jeg satte mig ned og ventede så bare på, at gaten åbnede. Den åbnede til tiden og jeg kom på flyet til Kastrup. Flyet lettede et par minutter før tid.
Onsdag, 18. september
Omkring kl. 10.35 ca.
10 minutter før tid landede flyet i Kastrup. Jeg kom ud af flyet.
Jeg gik hen til paskontrollen og gik igennem men havde ikke lige
opdaget, at hvis jeg gik denne vej, så vil jeg komme helt ud af
lufthavnen. Så jeg gik tilbage til paskontrollen og spurgte
betjenten, hvilken vej jeg skulle, for at komme videre. Han viste
mig, hvor jeg skulle gå hen. Det gjorde jeg og jeg endte i en
sikkerhedskontrol, hvilket jeg kom igennem. Dernæst en ny
paskontrol. Som jeg også kom igennem. Så gik jeg til den gate, hvor
flyet mod Tirstrup skulle flyve fra. Jeg fandt gaten. Og satte mig.
På et tidspunkt syntes, at der var et og eller andet galt, da der
ikke var kommet noget personale til gaten og det næsten var omkring,
det tidspunkt, hvor gaten skulle åbne. Det viste sig, at det var
flyttet til en ny gate. Flyet blevet ca. 35 minutter forsinket. Det
viste sig senere, at det var fordi flyet fra Tirstrup til Kastrup var
blevet ramt af et lyn. Og så måtte de finde et nyt fly.
Langt om længe landede
vi i Tirstrup. Jeg fandt min kuffert og tog den og gik ud til
ankomsthallen, hvor mine forældre ventede på mig. Vi gik ud til
bilen og kørte mod Randers. Ca en time efter var jeg tilbage i min
lejlighed. Jeg fik pakket ud og så slappede af ellers af resten af
dagen.
Efterskrift
Jeg har virkelig nydt denne tur. Nanticoke og Kat & Johns hus ligger så idyllisk og fredfyldt ned til Lake Erie. Jeg ved allerede, at det ikke er sidste gang, jeg har været der. Bare det, at se Canada fra en anden side, end bare turist siden er en oplevelse i sig selv.
Jeg har virkelig nydt denne tur. Nanticoke og Kat & Johns hus ligger så idyllisk og fredfyldt ned til Lake Erie. Jeg ved allerede, at det ikke er sidste gang, jeg har været der. Bare det, at se Canada fra en anden side, end bare turist siden er en oplevelse i sig selv.
Comments
Post a Comment